Anspændt efter stress – sådan kommer du videre

Kære Marie

Jeg er 37 år, kvinde, og særligt sensitiv. I øjeblikket og gennem det sidste års tid har jeg været meget anspændt.

Når jeg bliver anspændt på jobbet, får jeg voldsom migræne, der varer i flere dage. Det sker når tankerne galoperer, eller når mine egne forventninger til mig selv bliver helt urimelige.

Min krop går i sådan en ’kæmp eller flygt’ mode. Det er utroligt hårdt, når adrenalinen pumper, og jeg kan høre blodtrykket i øret.

Hvordan lærer jeg at holde hovedet koldt og at lade være med at lægge urimelige og tårnhøje forventninger ned over mig selv?

Gik ned med stress

Det startede i marts 2015, hvor jeg var ansat i et anden stilling end i dag.

Forholdene var dårlige, chefen havde kørt teamet i sænk, og sagde efterfølgende op. Så sad de fleste af os medarbejdere tilbage uden noget at lave, fordi han ikke havde magtet at fylde ordrebogen.

Resultatet blev, at direktøren gik ind i teamet som midlertidig teamleder og begyndte at hetze de få af os, der havde tilkendegivet at vi ikke havde særlig travlt.

Behøver jeg sige, at jeg gik ned med alvorlig stress?

Jeg fik en høj tinnitus-agtig hyletone i det højre øre, som gav voldsomme svimmelhedsanfald med opkast. Samtidig var jeg konstant svimmel og kunne f.eks. ikke holde balancen på et ben.

Blev undersøgt for alt muligt lige fra hjernesvulst til problemer med øjnene. Alle specialisterne kunne ikke finde noget galt med mig overhovedet.

Jeg var sådan set også selv klar over at årsagen var stress, men gik rundt med en skyldfølelse af at ’man kan da ikke få stress af ikke at have noget at lave’.

Jeg var så til psykolog et par gange og efterfølgende på et stress-håndteringskursus og fik 3 samtaler med en mentor.

Det hjalp mig rigtig meget mens jeg var sygemeldt.

Da jeg havde det allerværst, blev jeg så fyret sammen med en håndfuld andre.

Efter en måned, hvor snorene fra mit gamle job var helt væk, begyndte jeg at få det væsentlig bedre.

Så jeg fandt et nyt job, et 1-års vikariat i en nærliggende kommune, hvor jeg startede 1. januar 2016.

Nyt job, men stadig anspændt

Jeg gik bevidst efter at blive offentligt ansat, og det er jeg også glad for. Der er frie forhold og som sådan et godt arbejdsmiljø og søde kollegaer.

MEN alligevel går jeg tit hjem med dundrende hovedpine, som kan blive trigget af stresssituationer på jobbet.

Som sådan har jeg ikke for meget at lave.

Men de der enkelte tilspidsede situationer giver mig problemer.

De sætter sig direkte i nakken, som anspændthed.

Og så giver alle de tanker, der flyver rundt i hovedet efterfølgende migræne, der varer flere dage.

Det usynlige forventningspres gør mig anspændt

Jeg er ansat som specialkonsulent, og jeg får tit at vide af forskellige kollegaer, at jeg gør det rigtig godt.

En kollega fra en anden afdeling har også udtalt, at han synes mit team har fået et løft på det tekniske område, efter jeg er startet.

Og jeg har da også fået ændret på nogle rutiner, og jeg løser min opgaver hurtigt og effektivt.

Men jeg går hele tiden og slår mig selv oven i hovedet:

Gør jeg det nu også godt nok? Er jeg nu min titel som specialkonsulent værdig? Eller føler min arbejdsgiver, at de har købt katten i sækken?

Kommer en kollega og spørger om jeg kan lave en opgave, så tænker jeg med det samme, at jeg burde da kunne tankelæse de præcise detaljer, og jeg burde da kunne lave denne opgave på 5 min, fordi vedkommende siger:

“Kan du ikke liiige?”.

Så det er hele det der usynlige forventningspres, jeg lægger ned over mig selv.

Jeg har rigtig svært ved at ændre på det.

Hvordan lærer jeg at tro på, at det er nok bare at være til? Jeg behøver ikke være verdensmester til alt.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mange venlige hilsner

Hanne

Kære Hanne

Mange tak fordi du har taget dig tid til at skrive.

Der sidder mange derude med samme udfordring – nemlig at befinde sig i en tilstand af anspændthed, som er gået hen og er blevet kronisk. Jeg har sågar også været der selv.

Følelsen af at være anspændt er typisk opstået eller blevet værre i sammenhæng med et stressforløb, og det er det også i dit tilfælde.

Samtidig hænger den sammen med dine tanker og forventninger til dig selv.

Og når man konstant føler sig lidt anspændt, skal der så utroligt lidt til for at man bliver trigget.

Drømmescenariet for dig, tænker jeg, er at slippe helt eller næsten helt for, at være anspændt. Tænk at gå rundt i en tilstand af afslappethed i både krop og sind… Tør du forestille dig det?

I det følgende kommer jeg med forskellige råd til hvad du kan gøre for an komme anspændtheden og tankerne om dig selv til livs.

Som du kan se, mener jeg, at der er mere du kan gøre end at ‘lære at holde hovedet koldt i tilspidsede situationer’.

Det er vigtigt, at du også arbejder på et større plan med at få stressen og anspændtheden ud af dit liv.

Lær at acceptere anspændtheden når den er der

Tilspidsede situationer kommer og går. Det er særdeles ubehageligt, når man mærker hvordan ens primitive ‘kæmp, frys eller flygt’ hjerne tager over. Men det varer heldigvis ikke ved.

Det bedste du kan gøre, når du kan mærke, at situationen spidser til, er at holde forbindelsen til din krop:

• Træk vejret helt ned i kroppen. Vid, at du er på vej ind i en tilstand, der går over igen
• Vær med den, accepter den og træk vejret igennem den
• Det er ok

Denne måde at tackle anspændthed på stammer fra mindfulness.

For at metoden virker, kræver det at du træner den ofte, så dit sind kan huske den.

Jeg tror, du vil kunne få meget ud af at begynde din egen meditations/mindfulness-praksis, f.eks. på et hold med andre.

Identificer de tanker, der gør dig anspændt

Du er godt klar over, at din tilstand af anspændthed også stammer fra dine tanker. Tanker, der opstår, når du står i en tilspidset situation, og tanker om du skal kunne klare diverse arbejdsopgaver i et urimeligt tempo.

Det kunne være rart at droppe de tårnhøje forventninger til dig selv – men hvordan gør man lige det?

Her vil jeg anbefale dig at begynde at føre en logbog (evt på din telefon).

Hver gang du har været i en tilspidset situation, eller en situation, hvor du kan se, at du havde for høje forventninger til dig selv, så tag 5 minutter for dig selv, hvor du reflekterer over og skriver ned:

• Hvad skete der?
• Hvad triggede mig/hvad fik mig til at stille så store krav til mig selv?
• Hvorfor?
• Hvad var det, jeg frygtede i situationen?
• Hvad er sandsynligheden for at det, jeg frygter, vil ske?

Jo mere bevidst du bliver om din tankemønstre, des nemmere er det at arbejde med dem. Og så plejer det at hjælpe meget, helt konkret at få sat ord på, hvad det værste egentlig er, der kan ske.

I dit tilfælde kunne en frygt være, at andre kritiserer dig. – Men hvad så? Hvad er egentlig det værste ved det?

Prioriter plads til dig

Det ER mega hårdt at passe et fuldtidsjob og have to små krævende børn derhjemme. Ikke mindst for dig, der har stress inde på livet og er særligt sensitiv.

Har du mulighed for at indrette din hverdag lidt anderledes, så der er mindre tryk på?

Du kan simpelthen ikke klare alt, især ikke til ug! Der skal noget luft ind til dig.

Jeg er sikker på, at du ville give samme råd, hvis en veninde kom til dig og fortalte dig om hendes hverdag, sådan som du fortæller om din her.

Husk at det også er at gøre dine børn en tjeneste, at fokusere på din egen trivsel. Måske er dette på sigt endnu vigtigere end at det altid er dig, der er der for dem derhjemme.

Når du tager dig af dig selv, vi du blive en inspiration for dem, når de bliver ældre.

Kropsarbejde: Fra anspændt til afspændt

Stress tager bolig i både krop og sind. Jeg har anbefalet mindfulness som en god praksis for at gøre sindet mere afslappet. Samtidig kan jeg anbefale dig at arbejde med din krop. Kroppen skal lære at være i en rolig tilstand igen og at slippe anspændtheden.

Det kan man gøre på forskellige måder. F.eks. findes der noget, der hedder rysteterapi, hvor man ‘ryster’ stress og traumer af sig. Blid yin yoga kan også være godt, ligesom manuvision og andre kropsterapier (eller at tage et godt gammeldags karbad).

Det kan også være, at det er noget helt andet, der virker for dig. Vigtigst er, at du vænner din krop til at være i en afslappet tilstand ofte.

Visualiser dit nye afslappede jeg

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at du stiller skarpt på, hvordan du egentlig gerne vil have, at dit liv skal være.

Tør du visualisere ønskescenariet? Hvordan skal dit (arbejds-)liv se ud om 1, 5, 10 år?

Det er så let at lade sig rive med af ‘rotteræset’, hvis man ikke er meget bevidstgjort om, hvordan man egentligt ønsker at leve sit liv.

Skriv gerne ned, lav en visionboard-collage eller andet, der kan hjælpe dig med at finde og huske din retning.

–

Jeg håber du har fået inspiration til at begynde at dyrke det afslappede og afspændte liv.

Det er helt klart en gradvis proces, som også handler meget om accept af hvor du står nu.

Jeg har selv været igennem processen, og kan huske, hvor utålmodig jeg har været, for at jeg skulle få det bedre i en fart. Men det kan tage tid at komme sig over stress.

Det gode ved det er, at vi lærer utroligt meget om os selv undervejs og at vi kommer til at leve et mere bevidst liv.

Kærlige hilsner

Anspændt? Her er mere inspiration:

• Hvad gør du, når din samtalepartner har en dominerende adfærd?
• Robusthed – sådan kan du træne det
• Jeg er blevet overstimuleret i den grad over de sidste 5 år af mit liv. Nu ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op

Marie Ørum Schwennesen er uddannet cand.mag. og coach og hjælper særligt sensitive mennesker med at få et arbejdsliv i harmoni med deres sensitive træk. Hendes forløb benyttes af såvel privatpersoner som arbejdspladser, der ønsker at tilbyde bedre trivsel for deres sensitive medarbejdere.