Obs: Du kan vinde bogen! Se mere info nedenfor.
Bogen ‘Quiet’, eller på dansk ‘Ro’, er en opfordring til at skabe bedre forhold for introverte – også på arbejdspladsen. Her kan du læse om bogen, der giver en helt ny betydning til ‘ro’ og hvorfor jeg er begejstret for den.
Da jeg først opdagede amerikanske Susan Cains bog ‘Quiet – The Power of Introverts in A World That Can’t Stop Talking’ blev jeg forvirret over brugen af betegnelsen ‘introvert’. For hvad lægger Cain egentlig i det? Er det det samme som sensitiv? Jeg kunne ikke undgå at blive nysgerrig og efter flere anbefalinger fik jeg endelig fat i bogen. Og godt jeg gjorde det!
Quiet er, i modsætning til mange andre bøger i selvudviklingsgenren, ikke så let læst. Man kunne måske tro, at den er en selvhjælpsbog, men det ville være den forkerte kasse at putte den i. Bogen bygger på en lang række videnskabelig research og feltarbejde og beskriver og diskuterer hvordan en introvert adfærd bliver stigmatiseret af f.eks. af skolesystemet, universitetet og religiøse miljøer i USA.
Susan Cain er hverken psykolog eller hjerneforsker, men tidligere jurist og forhandlingskonsulent, med en travl karriere på Manhattan bag sig. Selv om hun trivedes nogenlunde i disse jobs – hvilket hun især gjorde, da hun fandt ud af hvor godt, hun egnede sig til at mægle mellem parter i kraft af hendes rolige facon, så beskriver hun alligevel sig selv som ‘fejlcastet’ i dette arbejdsliv. Hun beskriver det generelle problem for introverte på mange arbejdspladser:
Som voksne er mange af os ansat i organisationer, som insisterer på at vi arbejder i grupper, i kontorer uden vægge og for personaleledere, som vægter sociale færdigheder højst. For at advancere i vores karriere forventes det, at vi promoverer os selv.
(min oversættelse)
Det, der gør ‘Quiet’ stærk, er at den er så velfunderet. Susan Cain har brugt hele 7 år på at skrive den, og det fremgår tydeligt hvorfor. Cain har rejst land og rige rundt i USA og opsøgt steder, der på den ene eller anden måde er interessante at se på i forhold til introversion.
Gruppearbejde er næsten altid tilrettelagt for de ekstroverte
Som nævnt beskriver Susan Cain at det især kan være problematisk at være introvert, når det kommer til måden, som gruppearbejde næsten altid tilrettelægges på. Der indkaldes ofte til møder i store forsamlinger, hvor dem, der har det fint med at tale frit fra leveren foran en gruppe, får noget at skulle have sagt. Dem, som har brug for at tænke sig om, og i øvrigt ikke elsker at tale foran mange andre, får ikke sagt så meget.
Hendes konstruktive forslag er, at denne slags stormøder holdes på at absolut minimum. Og i alle tilfældes styres med hård hånd af en kompetent mødeleder. I mens kan der genereres langt bedre idéer (fra en langt større vifte af mennesker) hvis de hver især bliver bedt om at finde løsninger på en problemstilling på egen hånd, og kan give dem videre til mødelederen individuelt.
Harvard uddanner udadvendte ledere
Cain mener at det ekstroverte temperament bliver fremhævet som ideal i de fleste vestlige uddannelsesinstitutioner. Hun er selv (mirakuløst) uddannet fra Harvard Business School, den prestigefulde lederuddannelse, som uddanner morgendagens topledere, og beskriver i bogen et besøg hun aflagde på skolen i forbindelse med at hun skrev den.
Idet hun sidder og observerer livet i korridorerne på Harvard, beskriver hun hvordan de mennesker der går igennem oser af dynamik og har en hurtig og dreven gangart. Når de studerende hilser på hinanden er det med store armbevægelser og animerede udbrud. Ikke noget med at træde forsigtigt eller tøve. Det sociale liv er afgørende for dine karakterer og din sociale status på Harvard.
Faktisk er de studerendes adfærdstype direkte afgørende for hvilken karakter, de får. Den røde tråd gennem mange af de øvelser, som trænes, er at lære at agere beslutsomt og selvsikkert og at at tage føringen i en gruppedynamik.
Et klassisk dilemma, som fremhæver den typiske forskel på ekstrovert og introvert lederstil er: I situationer, hvor du som leder ikke har adgang til alle informationer (hvilket ofte er tilfældet), skal du da vente med at handle indtil du har samlet mere viden – eller risikerer du ved at tøve, at du mister momentum og andres tillid til dig?
Harvard uddanner bevidst ledere der ikke tøver, men udstikker en retning – uden helt at vide, om det er den rigtige. Det kan der være mange fordele i. Og faldgruber! I sidste ende betyder det, at de studerende lærer at det er vigtigere at tage en beslutning end kvaliteten af beslutningen.
Hvem er de introverte?
At være introvert er i Susan Cains beskrivelse både forbundet med bestemte gener og biologi, men også med bestemte former for social og kulturel arv og indlæring.
Hun skriver om introversion over en bred kam og ikke som en eksakt psykologisk betegnelse. Det forklarer hun allersidst i bogen – og dette afsnit kan være godt at læse før man går ombord i kapitlerne, for ellers kan der opstå en hel del forvirring.
Bogen giver ikke nogen klokkeklar definition på introversion, men det er i Susan Cains ord lig med “en præference for miljøer, der ikke er overstimulerende”. Det indtryk jeg efterlades med efter at have læst bogen, er at det dækker bredt over personer, der har brug for meget tid alene, ‘tænkere’, personer der er ‘høj-reagerende’ og evt. særligt sensitive.
Et kapitel langt henne i bogen handler om Elaine Aron og særlig sensitivitet, og man får indtrykket af, at Susan Cain nærmest mener, at den introverte og sensitive er en og samme person. Det går fint an i denne bog, som ikke handler om at komme med præcise definitioner og udrede forskellene mellem introversion og sensitivitet.
Der er sågar også et sted i bogen hvor introversion er beskrevet som et kulturelt fænomen i stedet for en temperamentstype, nemlig der hvor Cain omtaler byen Cupertino i Californien, der med dens store overvægt af asiatiske indbyggere, ‘kan betragtes som den mest introverte by i USA’.
Et paradoks at ‘kæmpe’ for de introverte
Nogle vil måske mene at Susan Cain bliver lidt for propaganderende i hendes kamp for de introverte – for i bund og grund er alle temperamentstyper lige gode og vi har brug for dem alle. Men dette hænger måske sammen med en følelse som jeg tror, mange introverte deler. Nemlig at vores type ikke er lige så meget værd som en ekstrovert:
Vi lever i et værdisystem, som jeg kalder Det Ekstroverte Ideal – den allestedsværende tro på at den ideelle personlighed er selskabelig, alpha-agtig og føler sig godt tilpas i rampelyset. Den arketypiske ekstrovert foretrækker handling frem for tænkning, at tage risici i modsætning til at være varsom, sikkerhed i stedet for tvivl. Han foretrækker hurtige beslutninger, også selvom om de måske er forkerte. Hun trives med gruppearbejde og socialiserer i grupper. Som samfund hylder vi idéen om at vi værdsætter individualitet, men i virkeligheden er det ofte en helt bestemt type individ som vi påskønner – typen, som har det godt med at være ‘på’.
(min oversættelse)
Man kan vist godt kalde det for lidt af et paradoks at ‘kæmpe’ for de stille, men alligevel gør Susan Cain det – på sin egen grundige måde. Der er masser af interessante cases i bogen, og jeg kan varmt anbefale at læse den.
Hvis du har lyst, kan du også se Susan Cains modige TED Talk herunder (foredrag på ca. 19 minutter). Foredraget er efter sigende en favorit hos Bill Gates.
Konkurrence – vind et eksemplar af den danske udgave ‘Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden’!
Det kunne være interessant at høre hvor mange af jer, der læser dette, som er hhv. sensitive og introverte eller sensitive og ekstroverte (eller noget helt andet).
Det kan også være, at du føler, at det med at være introvert og ekstrovert i virkeligheden ikke er så sort-hvidt, men at du er lidt af begge dele (det kaldes også en ‘ambivert’)
Er du (mest) sensitiv introvert eller sensitiv ekstrovert? Fortæl det i en kommentar. Så er du automatisk med i lodtrækningen om en af de to bøger, som forlaget Don Max venligst har givet mig lov til at udlodde.
Husk at angive din emailadresse (den bliver ikke vist offentligt) så jeg kan få fat i dig. Vinderne udtrækkes fredag d. 28. februar 2014.
‘Quiet – The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking’, Penguin, 2012
‘Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden’, Don Max, 2013
Sensitiv introvert
Hej Marie,
Jeg har altid set mig selv som ekstrovert men efter jeg er begyndt at tage mig af min sensitivitet er det gået op for mig at jeg er en blanding…. altså ambivert som du skriver.
Tak for en god hjemmeside 🙂
Hilsen Dorthe
Hej Marie
Tak for en god hjemmeside. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er særlig sensitiv og introvert.
Hilsen Malene
Hej Marie.
Det er et rigtig flot nyhedsbrev du har skrevet. Jeg har altid vidst at jeg er introvert, men at jeg også er særligt sensitiv er en forholdsvis ny erkendelse for mig, som jeg stadig arbejder med.
Hilsen Susan
Jeg er primært sensitiv og introvert 🙂
Jeg mener jeg er sensitiv introvert
Ikke længere hende den stille pige, der er lidt underlig ind imellem, men en voksen kvinde, der er INTROVERT og SENSITIV og tør stå ved det i såvel arbejde som privatliv…..
(okay, indrømmet, der et stykke vej endnu , men det lyder da godt, ikk´ 😉
Jeg er sensitiv og samtidig ambivent
Hej . jeg vil tro jeg er lidt af begge dele – afhængig af hvor og hvem jeg er sammen med, men om det er en tillært reaktion at være ekstrovert eller om det er mig, er jeg i gang med at afdække.
Som barn var jeg meget genert f.eks. i skolen og i andre sammenhænge hvor mange mennesker var samlet. Sådan har det været indtil for ganske nylig – nu bliver jeg ikke mere “rød i hovedet” og stammende når jeg taler i en forsamling af mennesker jeg ikke kender.
Introvert nyhedssøgende sensitiv
Sensitiv og introvert
Jeg er introvert og sensitiv. Bliver meget udmattet, når jeg er til personalemøde i 3 timer hver onsdag.
Sensitiv ambivert. Ekstrovert når jeg har overskud men bliver introvert når jeg er utryg eller overstimuleret
Introvert sensitiv
Kære Marie.
Tak for dine spændende nyhedsbreve.
Jeg er sensitiv og mest introvert, men har arbejdet meget med mig selv og kender mig selv så godt, at jeg er blevet meget mere accepterende af den, jeg er. Det giver mig en større indre ro, så jeg også afhængig af situationen har og udviser en mere ambivert/ekstrovert side af mig selv.
Bogen “Ro” lyder rigtig interressant, og jeg vil meget gerne være en heldig vinder.
Mange hilsner Åse.
Sensitiv introvert
Sensitiv er der ikke tvivl om .Den største udfordring er at balancere mentalt og finde en ansættelse hvor det er realistisk . Situationer ,miljøet og hvilke personligheder jeg er omgivet af, og skal samarbejde med kommer til at få betydning for hvordan jeg reagerer , og hvordan jeg befinder mig ….det påvirker meget hvordan jeg præsterer på jobbet. og det har en betydning for i hvor høj grad jeg skal bearbejde dagens indtryk når jeg får fri og restituere før næste dags jobopgaver .Det påvirker mit overskud til resten : familie og fritid – både positivt og negativt . Jeg er mest ekstrovert.
Jeg er nok sensitiv introvert. Men har nok prøvet på at være mere ekstrovert end jeg i virkeligheden er. Det giver mig hvertfald en del ro nu her, ar have meget alenetid!
Kære Marie
Sensitiv introvært. Men har først lært, at jeg er det, sent i mit liv ( jeg er 50 ) og det er stadig en udfordring at acceptere det. Men jeg kan godt stille mig op og fortælle foran en forsamling, når jeg føler mig tryg. Bagefter er jeg super-træt.
Nu forstår jeg, hvorfor 😉
Kære Marie
Tusind tak for dine spændende nyhedsbreve.
Jeg er HSP og ambivert (ambivert nyt ord for mig)
Min datter er introvert og min mand er også.
Jeg har gjort mig mange tanker og erkendelser ift at være HSP og introvert i det seneste år.
Vh
Maria Hyttel
Sensitiv introvert
Hej Marie !
Tilhører også gruppen sensitiv og introvert. Dejligt at der er kommet mere fokus på disse egenskaber i arbejdslivet, inkl. din webside. 🙂
Jeg er helt sikkert sensitiv og meget introvært. Jeg har først fået kendskab til, at der findes karakter træk som er beskrivende, for kort tid siden. Jeg har altid følt mig så meget anderledes end det var tilladt i mine omgivelser og på arbejdet. Konstant at være overstimuleret og udmattet efter møder var også en del af min hverdag.Ved et tilfælde i diagnose søgning, fandt jeg info på nettet som passede 100% på mig,
Tak Marie 🙂
Jeg er ambivert. Kan sagtens stille mig op og tale for en forsamling, men er utrolig påvirkelig af selv det mindste lille signal.
Synes det er spændende at blive klogere på, hvordan jeg kan udnytte min sensitive side.
HSP og introvert uden tvivl…
Sensitiv introvert
Sensitiv introvert – hvor vil det være fantastisk at få nogle nye værktøjer jeg kan bruge i min hverdag.
Hej Marie
Jeg er helt klart sensitiv introvert.
Det særlig sensitiv træk læste jeg første gang om for ca. 6 mdr. siden og sikke en åbenbaring det var at forstå, hvorfor jeg har de udfordringer, jeg kæmper med dagligt.
Det vil være super at være heldig at vinde bogen.
Tak for dine gode inputs her på siden.
Bedste hilsner
Tina
Introvert, nyhedssøgende sensitiv.
TAK for din hjemmeside, dine indlæg har fået stor, positiv betydning for mit arbejdsliv og dermed for mit liv generelt.
Jeg er introvert, og sikken en øjenåbner at få sat navn på det. Det giver mening for mig, og giver mig ro.
Hej Marie.
Det meste af mit liv, har jeg følt mig forkert/anderledes og ikke passet ind, da jeg meget hurtigt bliver udmattet/overstimuleret i sociale sammenhæng.
Bagefter har jeg brug for meget alene tid, men får det sjældent!
Jeg er introvert, og særlig sensitiv.
Vil blive glad for et værktøj, til at komme “nærmere ” ballance”.
De bedste hilsner Sanne
Jeg er sensitiv og ca i midsjiktet mellom intro-og ekstrovertisme. Har alltid fått et kick av å stå på scenen og møte nye mennesker, samtidig som jeg blir fort sliten, lei av small talk og redd for å trenge meg på.
Jeg skulle ønske man kunne definere ‘sosial’ på en ny måte. Både gjennom intelligenstester og andres bedømmelser, har jeg blitt betegnet som mindre sosialt sterk enn gjennomsnittet. Men min styrke ligger jo ikke i å stadfeste hva jeg mener om enhver sak, snakke høyt og tydelig eller kunne møte flest mulige personer på kortest mulig tid.
Min sosiale styrke, som jeg tror mange andre sensitive deler med meg, ligger i å kunne observere andre nøytralt, uforstyrret og ufiltrert. Det er så mye mer man forstår når man går hinsides diskusjon. Dermed lærer jeg et menneskes natur også, ikke bare livshistorien, som kanskje er grunnen til at jeg kommer overens med de aller fleste. Susan Cain selv har, angivelig, observert en evne til å forstå og løse konflikter mellom folk.
Er ikke dette (høyst nødvendige) sosiale ferdigheter, det også??
Jeg er både introvert og sensitiv.
Interessant hvad Synne skriver om definitionen på ‘social’. Jeg har gennem min opvækst virkelig kæmpet med mit eget selvbillede af at være selvcentreret og asocial. Hvorfor kan jeg ikke holde ud at være sammen med andre mennesker? Betyder andre slet ikke noget for mig? Og hvordan kan det være, når jeg kan mærke at en af mine mest grundlæggende værdier er at se hvert enkelt menneske som noget værdifuldt og særligt?
Jeg har nu i en alder af 33 år fundet svaret. Jeg er IKKE asocial. Jeg VIL gerne andre mennesker. Jeg skal bare have dem i små doser så jeg i samværet med dem kan komme dybere end small talk. Er jeg i større forsamlinger er omgivelserne MEGET afgørende for om jeg føler mig godt tilpas.
Så, det er skønt at der kommer mere og mere oplysninger omkring introvert/ekstrovert og sensibilitet. At vi får adskilt disse begreber fra begrebet: SOCIAL. For der er så meget mere i spil end at ville ikke eller at ville andre mennesker.
P.S. Min mand er ekstrovert. Jeg lærer utrolig meget i samtale med ham. Nogle gange ser vi vidt forskelligt på den ‘samme’ situation og ofte finder vi frem til at det blot er fordi vores oplevelse er blevet farvet af vores forskellige udgangspunkter.
Jeg er introvert i den lettere ekstreme ende. Dette skaber indimellem problemer go forskellige situationer, hvor folk undres over, at jeg ikke følger normen.
På trods af disse oplevelser, så oplever jeg, at mit liv er blevet lettere. jeg har opnået flere af mine mål (eks. at blive forfatter), efter at jeg har taget det til mig, at jeg er introvert og derfor har brug for alenetid.
episoder, som jeg oplever i mit liv var, da jeg eks. meldte afbud til min afd. leders fødselsdag. der var mange beslutninger og overvejelser i privatlivet, som fyldte, at jeg vidste, at energien til at være omgivet af en masse mennesker en hel dag, ja det havde jeg ikke energi til. en af mine kollegaer tog dette meget nært til sig og udbrød; “at selvom jeg ikke kunne lide at gå til fester, så var det noget jeg burde.”
det endte med, at jeg købte en lille sammenplantning til min afd. leder og skrev et kort med ønske om en god dag, hvorefter jeg tog en alene-dag og fik vendt de ting, som rumsterede i privatlivet. min afd. leder kom nogle dage efter fødselsdagen og sagde tak for omtanken, så det var vellykket.
en anden oplevelse var med en anden kollega. vi sad roligt og talte om, at vores roller i livet og på afdelingen ændre sig. emnet var åbenbart mere følsomt for min kollega, end jeg først havde troet, for pludselig farer hun op og fortæller mig, at jeg også gemmer mig i aften/nattevagterne og aldrig kommer med til fester, derudover har jeg så også valgt at blive forfatter – hvor anderledes havde jeg egentligt planer om at være?!
den epsiode rystede mig en del.
nu skal det siges, at jeg da deltager i fester, men jeg ved, at det koster energi før og efter. jeg har simpelthen brug for alenetid. derfor planlægger jeg det altid og prøver at få lagt fridage før og efter. jeg kan også godt finde på, at hvis jeg mærker lidt træthed under en fest, så tager ejg en toiletpause og læser lige et par sider i en ebog på mobilen. herefter er jeg så klar til at gå ud og tale med folk igen.
efter at jeg er holdt op med at prøve at leve som ekstrovert, så har jeg fået mere energi. jeg har satset på de ting, som betyder noget og lagt min energi her. der er kommet en ro i mit liv, som gør at det føles lettere at trække vejret. det kan sårer folk eller skabe udbrud – som ovenstående – når jeg åbent erkender, at jeg ikke kommer til noget, fordi jeg ikke har energi til det. det sårer mig da, men det er jo en del af mit valg og vil være det, indtil folk acceptere alles ret til at tilrettelægge deres liv på deres betingelser.
jeg har også på min hjemmeside forsøgt at skrive omkring introverthed i forhold til ens forfatterskab. da mange forfattere har introverthed som en del af deres personlighed; http://xanadues-imagination.mono.net/introvert-eller-ekstrovert
så det er hårdt indimellem at være introvert i en verden, hvor det ekstroverte domminere. samtidig gætter jeg på, at de ekstroverte har lige så svært ved at forstå sådan en som mig, som jeg har ved at forstå dem 😉 det går jo begge veje. men dejligt at der kommer øget fokus, måske kan vi så komme til at lære at respektere hinanden og den måde, som vi hver især trives med at leve vores liv på.
P.S hvis man gerne vil vide mere, så kan jeg også anbefale at læse Anna Skyggebjergs bog “introvert – stå ved dig selv.”
hun har også en hjemmeside/blog;
http://blog.annaskyggebjerg.dk/
Hvor er det nogle gode og interessante kommentarer, I kommer med hver især! Det er både spændende at se, at de fleste af jer er både sensitive og introverte, men at der er en mindre del, der er mere udadvendte eller ambiverte. Jeg læser jeres input nøje og bliver inspireret til at skrive nye, kommende blogindlæg. Kh Marie
Jeg vil mene at jeg er ambivert! Det kommer nemlig helt an på situationen – er jeg helt tryg i gruppen eller ej! Bogen vil helt sikkert være en gevinst for f.eks. skolelærere men selvfølgelig også for mennesker generelt.
Sensitiv ambivert
Hej Marie.
Den bog lyder rigtig spændende, og jeg håber at blive en af de heldige vindere!!
Jeg er helt klart i den tunge ende af introvert og sensitiv.
sensitiv introvert
Sensitiv og introvert. Noget af et problem som hørehæmmet og ansat på et universitet 🙂
Jeg er uden tvivl introvert og har fundet en ro i at vide det og stå ved det. Men jeg har også tillærte ekstroverte træk.
Sensitiv introvert 🙂
Hej
Jeg er helt klart mest sensitiv introvert, det har været en stor gave for mig at blive klar over mine behov og reaktioner og arbejdet er slet ikke færdigt endnu, men kan mærke, at jeg er godt på vej til at blive mere tro mod mig selv. Bogen kunne hjælpe mig (mere) på vej, bare i ovenstående er der rigtig meget genklang for mig.
Jeg er særlig sensitiv ambivert. Trives trygt ved at tale i større forsamlinger – dog mest i faglige sammenhænge. Kan have større udfordringer i forhold til at smalltalke
Hej
Jeg er mest sensitiv introvert, men jeg har også ekstroverte sider. Jeg har aldrig hørt ordet “ambivert” før, så måske er jeg det.
Jeg er helt klart introvert og sensitiv og har med stor interesse læst indlæggene. Specielt genkender jeg følelsen af at være anderledes og asocial. Tænker også at det kunne være godt at kigge på, hvad det egentlig vil sige at være social. Det kan være noget af en udfordring at få lov til eller tillade sig selv at ha’ alenetid nok/være asocial i den verden vi lever i.
Tak for dine fremragende nyhedsbreve Marie.
Sensitiv og introvert
Sensitiv og introvert. Har aldrig (siden jeg stiftede bekendtskab med at der var noget der hed introvert/ekstrovert) været i tvivl om, at jeg er introvert. At jeg også er sensitiv fandt jeg ud af en del år senere, men det er jeg glad for at vide også, for det forklarer endnu mere, hvorfor jeg er, som jeg er 🙂
Hej Marie.
Jeg er sensitiv, introvert 🙂
Hejsa… 🙂
Selvom konkurrencen er et overstået kapitel, vil jeg gerne give mit besyv med. Jeg er både særlig sensitiv og introvert.
Hej Lonni
Kom endelig med dit besyv! Hvilke tanker gør du dig om at være særligt sensitiv og introvert?
Kh Marie
Sensitiv og primær introvert men jeg kan være meget ekstrovert i trygge omgivelser 🙂