Få redskaberne til at håndtere samtaler, hvor din samtalepartner er meget dominerende
Kender du til at føle dig overdøvet eller lidt for nem at vælte over i en samtale?
F.eks. med ham den ikke særligt sensitive svoger, der altid skal brillere med et eller andet?
Med den dynamiske kollega, der taler så højt og hurtigt, at du slet ikke når at få sagt ret meget?
… Eller veninden, der snakker i timevis, mens du gradvis mister kontakten til dig selv?
Her får du mine bedste tips til at håndtere samtaler med dominerende personer på en konstruktiv måde. Det handler især om at undgå at føle skam over ikke at være lige så dominant eller ekspressiv som din samtalepartner.
Jeg kommer også med nogle konkrete kropssprogstricks, som du især kan bruge på din arbejdsplads.
Dominerende adfærd, som jeg selv har det svært med
Noget af det værste, jeg ved ved en samtale er, hvis personen, jeg taler med, begynder at pege, giver mig et ‘venligt’ dunk i ryggen eller taler med hagen løftet opad.
Næstefter kommer når vedkommende aldrig stopper med at tale.
Eller glemmer at stoppe op og vurdere om jeg stadig er med i samtalen.
Eller taler med en (i mine ører) overdreven volume.
Faktisk kan der være mange ting, som kan gøre mig utilpas og få mig til at føle mig trådt på i en samtale.
I lang tid blev jeg enormt stresset og vred når jeg oplevede at blive domineret i en samtale. For jeg følte, at jeg blev nødt til at gengælde det dominerende tonefald og kropssprog – og samtidigt blev jeg vred over at vedkommende, jeg talte med, var ude på at ville ‘tryne’ mig.
Imens kunne jeg indvendigt føle mig bange og følelsesløs – hvor forsvandt kontakten til mig selv pludselig hen?
Resultatet blev som regel udadtil, at jeg blev stram og skinger. Og herfra var der ikke ret langt til, at jeg selv kom til at sige ting på en lidt for hård måde.
Dette kan stadig ske for mig, men jeg har heldigvis lært mig nogle tricks til at komme nemmere ud af de situationer, hvor jeg kan mærke, at en samtale ikke længere er rar at være i.
Nøglen til at håndtere disse situationer, mener jeg, ligger i to trin, som jeg vil dele med dig nedenfor.
Hvorfor fokusere på dominerende adfærd?
Måske synes du, at det er lidt negativt at tage fat på, hvordan man kommer bedst muligt ud af en samtale?
Det er det sådant set også.
Hvorfor dog dette fokus?
Jeg vælger at skrive om det, fordi jeg oplever at jeg selv og mange andre særligt sensitive, har en tendens til at være en smule naive når vi går ind i en samtale. Vi er ofte meget åbne og deler ud af os selv, også når vi ikke behøver det.
Og det kan nogle gange vise sig ikke at være en god idé, i privatlivet eller på arbejdspladsen, hvor din åbenhed kan blive brugt imod dig af visse personer.
Når det er sagt, handler det selvfølgelig allermest om at gå efter dejlige, indsigtsgivende samtaler. Med de rette personer. Og dem er der heldigvis mange af:-)
Trin #1: Hvad er din intention med samtalen?
Find ud af hvad din intention er med den samtale, du befinder dig i.
Med intention mener jeg det, du vil opnå med kommunikationen.
Som regel er vi ikke særligt bevidste omkring dette. Og det er bestemt også ganske fint, når du befinder dig godt med en samtale. Der er ingen grund til at gå og analysere på alt.
Men når du befinder dig i en samtale, og du kan mærke, at den ikke føles godt, så foretag et hurtigt tjek:
- Har du lyst til at have denne samtale eller er det nødvendigt (hvilket det f.eks. kan være på jobbet)?
- Hvor åben har du lyst til at være overfor den anden person?
Og:
- Hvad vil du opnå med denne samtale?
Du behøver ikke være en åben bog
Ofte tror vi, at vi ‘bør’ tale åbent og imødekommende med hvem som helst, der krydser vores vej. Dette er bestemt også en god ting at kunne gøre, men jeg spotter en tendens blandt os sensitive til at glemme os selv, vores eget velbefindende og intention.
På et tidspunkt, hvor jeg arbejdede på et større kontor, havde jeg f.eks. selv for vane at standse op og virke interesseret hver gang jeg mødte en kollega på gangen eller ved kaffemaskinen, som talte til mig. Det skete helt pr automatik. Nogle gange kunne jeg bagefter mærke, at jeg egentlig ikke havde haft lyst til samtalen, og at jeg faktisk ikke havde behøvet at være så åben. Det handler selvfølgelig ikke om at være afstumpet og ignorere andre, men nogle simple høflighedsfraser kan nogle gange være bedre end at gå rundt og være en omvandrende åben bog.
Det er som regel nemmere at begynde at fornemme, hvad ens intention er, når det handler om mennesker, vi ikke er så tætte på. Kollegaer og bekendte er klart nemmere end nære venner og familie. Men jeg vil alligevel varmt anbefale dig at prøve!
Måske skal du ‘gå i fælden’ først
Problemet for mange sensitive er, at vi føler os overdøvede og mister kontakten til os selv i en samtale med en frembrusende samtalepartner. Derfor er det meget nemmere sagt end gjort at sige, at du skal lytte til din intention. For måske kan du slet ikke høre den mens du befinder dig i samtalen.
Derfor tror jeg, det er svært at undgå at ‘gå i fælden’ de første gange du har en samtale med en ny person, som har en dominerende facon. Du skal bruge lidt tid til at danne dig et indtryk af personen, bearbejde dine indtryk og finde ud af hvor du selv står i forhold til vedkommende. At mærke/lytte til sin intention er en træningssag, men ikke desto mindre, en vigtig sag.
Trin #2: Tilpas dit sprog, stemmeføring og kropssprog til din intention
Når først du er mere bevidst om, hvordan du har det med den person, du taler med, er der er række ting, du kan gøre, for at håndtere samtalen bedst muligt. Tricks’ene henvender sig til de situationer, hvor du føler dig utilpas og har lyst til at trække dig ud af samtalen eller vinde mere respekt.
Sprog: Hold afstand ved at tale i generelle vendinger
Du kan bruge generelle ord, hvis du ikke ønsker at noget skal blive konkret. Hvis din samtalepartner f.eks. er en kollega, som foreslår, at I skal ses privat og du ikke har lyst, kan du sige noget i retningen af ”Måske skulle vi gøre det engang” – så bliver det helt sikkert aldrig til noget.
Prøv at undgå at bruge for megen ‘jeg’- og ‘dig-form’, hvis du ikke ønsker at blive dus med vedkommende. Brug mere ‘man’ , ‘dem’ osv.
Samtalen bliver klart mere kedelig af disse generaliseringer, og dette kan du bruge bevidst hvis du ønsker at komme ud af den.
Kropssprog: Udstrål selvværd og/eller signaler at du ikke er åben
Et stærkt kropssprog
Dit kropssprog fortæller din samtalepartner rigtigt meget om hvordan du har det. Der findes en række stillinger, du kan bruge bevidst for at trække dig ud af en samtale eller for at føle dig stærkere:
Generelt er det en god idé at undgå ‘svagt’ kropssprog. Det kan være alt fra at du holder hænderne beskyttende foran dig, krydser dine ben, rører ved dit hår, ser ned, hælder fremover med skulderne eller hælder hovedet til siden. Prøv i stedet at øve dig på at stå med dine ben lettere spredte og stærkt plantede på jorden, fokuser på en rank holdning og se ligeud. Dette er kropssprog som udstråler styrke uden at virke aggressivt.
Det kan samtidig være en god idé at være bevidst om ikke at ‘oversmile’, for de af jer, der har en tendens til at smile meget, når I føler jeg utilpasse.
Signaler at du ikke er åben
Hvis du kan mærke, at du egentlig ikke har lyst til at være i den samtale, du befinder dig i, kan du bevidst sørge for at dreje dig lidt, så du står med siden til vedkommende. Ved at have din skulder imellem jer, signalerer du “her til og ikke længere”. Samtidig kan du pege dine fødder væk fra vedkommende, i samme retning som din overkrop. Samtidigt signalerer det, at du er på vej ud af samtalen.
En afbrydende handling
Hvis muligheden samtidig viser sig for at der kan opstå en afbrydende handling, har du en god måde at tråde ud af samtalen, der vil blive opfattet som naturlig. Det kan være alt fra en telefon, der ringer eller bipper, en klokke der ringer, en anden person, der kommer forbi eller at du kigger på uret og konstaterer, at klokken er mange. Det er ikke alle afbrydende handlinger vi selv styrer, men prøv at bruge de ting, du kan finde på i situationen.
Stemmeføring: Du behøver ikke tale lige så højt som din samtalepartner
Skal man tale ligeså højt eller kraftfuld som en samtalepartner, der har en aggressiv adfærd? Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg mener om dette. Hvis du taler meget sagte, tror jeg, det kan være en god idé at skrue lidt op, men ikke så meget, at du ikke selv kan holde det ud. Jeg mener dog ikke, at du på nogen måde behøver gengælde din samtalepartners tonefald og lydstyrke. Tværtimod kan det have en afvæbnende effekt, at du er blid og rolig, og ikke giver vedkommende et incitament til at skrue endnu højere op.
—
Tricks som disse er altid nemmest at implementere, når du har overskud på din indre konto. Måske vil det ske, at du bliver overrumplet i fremtidige samtaler, uden du overhovedet når at tænke på hvad din intention var og hvad dit kropssprog signalerede. Hvis/når det sker at noget overtræder din grænse i en samtale, kan jeg varmt anbefale dig at vende tilbage til disse strategier, for at undersøge hvad det var, du oplevede.
Har du kommentarer eller andre ideer til hvordan man bedst muligt håndterer en samtale, der krydser vores grænse for hvad der føles rart, så er du meget velkommen til at dele dem herunder.
Hvad er opskriften på det gode arbejdsliv for sensitive?
Kære Marie
Fantastisk indlæg! Jeg føler nærmest, at du lige har reddet mit liv. Jeg er sensitiv og sygemeldt på grund af stress, og en af årsagerne er en chef, der opfører sig præcis som beskrevet. Dominerende, agressiv, ikke lyttende, højtråbende. Jeg har ikke rigtig kunne sætte ord på, hvad det er, der er galt med vores kommunikation – de andre kolleger synes ikke, at have de samme udfordringer med vedkommende, som jeg har. Nu kan jeg sætte ord på – og har ovenikøbet fået nogle redskaber, der kan hjælpe mig (selvom det er lidt sværere at vende siden til sin chef end til en kollega :-)). Tusind tak!
Og rigtig god ferie. Der er SÅ skønt 🙂
Kærlig hilsen
Helle
Hold da op, hvor herligt, at du lige stod og manglede dette. Jeg er rigtig glad for at kunne inspirere dig og tak fordi du fortæller om din situation her. Kh Marie
Tak for dette indlæg og de konkrete anvisninger. Jeg tænker også, at det kan være godt i en situation med en dominerende person at tænke, at dette har ikke noget med mig at gøre, det er bare sådan de er, og så fokusere på indholdet i samtalen og ens mål med samtalen. Ellers kan man blive så ked af det og miste fodfæstet. Jeg har det også meget svært med dominerende chefer, der taler hårdt, afbryder. Jeg føler jo, at det er mangel på respekt og at de ser ned på ens faglighed. Det er svært, men jeg prøver at trække vejret dybt tænke “det er egentlig synd for manden, at han er så afstumpet” og sige “det jeg hører dig sige, det er…” med en rolig stemme. Hvis jeg ikke har rolig stemmeføring, så bliver jeg nemlig også skinger og mister kontakten med mig selv. Og så går det helt galt.
Hej Christina, det har du helt ret i, synes jeg. Altså at det ikke handler om en selv men om samtalepartneren, når de opfører sig aggressivt. Super god point og tak fordi du deler:-)
Hej,
jeg kan også godt genkende situationer, hvor man føler at samtaleparteneren trumler over en, så man til sidst er helt flad og energiløs.
Jeg er projektleder og kommer derfor tit ud for disse situationer, men har lært at vende det til min fordel – når jeg for eksempel står i en tilspidset situation, hvor jeg kva min rolle, skal have alle samarbejder til at spille og ofte også skal have andre til at forstå, at deres ide ikke er den der køres efter, så vælger jeg ofte, hvis samtalen bliver for energikrævende, at melde ud, at jeg synes samtalen er nået til et stadie, hvor vi begge vil have godt af en lille tænkepause. Herefter stopper jeg samtalen, samtidig med at jeg fortæller, hvornår vi genoptager den.
Ganske få gange har jeg oplevet, at en entreprenør er blevet gal og begyndt at råbe, så melder jeg klart ud, at dette ikke er en konstruktiv måde at kommunikerer på, så nu går jeg og når du er klar til, at vi kan tale konstruktivt og løsningsorienteret sammen, så kontakter du mig.
De to ovenstående triks har bevirket, at jeg som sensitiv har overlevet i mange år i en hård branche, samtidig sat respekt omkring min måde at arbejde på, så projekterne oftest forløber med rigtig godt og løsningsorienteret samarbejde hele vejen rundt.
Så ganske kort, sæt grænser fra starten, også selv om det virker overskridende på din egen personlighed, på længere sigt slipper du nemlig for at blive tromlet, da dem omkring dig lærer, hvordan du gerne vil tiltales og sjovt nok, lærer de faste samarbejdspartnere hurtigt de evt. Nye tilkommere, hvordan tonen skal være, så man får hjælp uden at bede om den 🙂
Det er rigtigt interessant og meget konstruktivt at høre hvordan du tackler disse situationer, Karina. Det er sejt at du ligefrem kan bruge din lavere tærskel for hvornår nok er nok i en samtale, til at lave et timeout og dermed sætte dig i respekt. Tak fordi du deler!
Tusind tak for nogle gode indlæg! Har været igennem mange af nøjagtig de samme ting som I beskriver de sidste måneder – og jeg har nu efter gennemlæsning, fået mod til at tage samtalen op med min chef i morgen.
Er også hyper sensitiv ..og kæmper ofte med at selv små bemærkninger og andre folks humør påvirker mig usædvanligt meget! Og jeg tager det ofte meget nært og tænker det nok er min skyld/mig der er for sart.
Kh Louise
Det er spot-on! Det er som at læse om mig selv 😕🤔 Nu har jeg helt sikkert noget at tænke over, for det er situationer som disse, jeg virkelig ikke bryder mig om.
Kære Marie,
Absolut et fint indlæg, som jeg ville ønske jeg have læst for nogle dage siden. Ja, der nok er mange ting i livet, man ville gøre anderledes, hvis man var bedre forberedt på modpartens modspil.
Jeg havde en vigtig samtale i fredags, hvor jeg blev helt hylet ud af den. Det var en telefonsamtale med en yngre nyansat medarbejder talent attraction manager i en stor virksomhed. En meget ivrig type.
Formelle telefonsamtaler med folk man ikke kender, kan faktisk være meget angstprovokerende. Dels fordi man ikke har mulighed for at aflæse sin samtalepartners kropssprog og dermed risikerer man at den dominerende part tager føringen. Dels fordi det formelle interview / jobsamtale indebærer et implicit krav om at kunne performe selvsikkert.
Det gik galt da han undervejs i samtalen spurgte ind til nogle private forhold. Han ville vide noget om mig “som person” frem for at tale om hypotetiske arbejdsopgaver – altså min sociale status i livet om hvorvidt jeg havde børn og mand. Åh nej, tænkte jeg straks – nu bliver det svært.
Sagen er at jeg er ufrivilligt barnløs og pt uden en god mand i mit liv.
Det er absolut ikke mit drømmescenarie og jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle svare ham andet end… “det har altid været et stort ønske for mig at få børn”. Problemet var at han med disse konfronterende spørgsmål ramte ned i en stor privat sorg.
Jeg forsøgte forgæves at dreje samtalen i retning af mere generel information om afdelinger, arbejdsopgaver og arbejdsmiljø – men “slaget var tabt” var jeg fuldstændig sønderknust.indeni. Ville sådan ønske jeg havde afvist at svare på disse spørgsmål, men igen som du skriver, så kan det være umådelig svært, når man ikke er forberedt.
Det er også et dilemma ift jobsamtaler, hvor virksomheden gerne vil lære ansøgeren bedre at kende, hvordan man trækker en professionel grænse og i stedet retter fokus på det faglige – og ja, hvordan man italesætter sine sensitive sider som en styrke ift analyse / idéudvikling / holitisk tilgang / fokus på skabe gode resultater i fællesskab osv.
Dbh Vibeke
Min svigerinde sagde til mig at jeg er frembrusende, det synes jeg også hun er, da hun snakker meget og ikke kan sidde stille, og når mig og hendes bror kommer på besøg planlægger hun alt uden at spørge om det er i orden. Det vi skal lave og det vi skal spise.
Det gør ikke jeg, jeg spørger frem til hvad man ønsker, måske jeg har en uvane med at snakke meget og hjælpe for meget, for da er jeg vist også frembrusende.
Hvad skal jeg sige til min svigerinde? Det såret mig meget hun sagde det til mig, når hun også selv er sådan!
Jeg kan godt forstå, du føler dig såret over at blive kaldt frembrusende.
Hvad kunne du tænke dig skulle være anderledes i din relation til din svigerinde?
Hvad kan du gøre selv?
Kærlige hilsner
Marie
Tak for inspirerende læsning. Det med den opadvendte hage ramte fuldkommen plet for mit vedkommende.
Jeg er løbet ind i en partner som desværre har en meget kontrollerende adfærd. Muligvis resultatet af en utryg barndom uden den store mulighed for kontrol. Men hendes opadvendte hage – og deraf følgende nedadkiggende (dominerende?) blik har længe undret mig. Nu ser jeg det mere klart. Der er andre ting såsom at hun lynhurtigt er “flyttet ind” med en del af sine ting, hun gennemtrawler fotoalbums fra min fortid og er fornærmet over at jeg ikke bare giver hende koden til min mobil efter få dages kæresteri. Der er lidt at tænke over.